Bøker av Per Ullidtz

Kong Hans' regeringstid var så begivenhedsrig, at det kun kan blive til nogle stikord: Unionskonge, Sten Sture, gode indfødte mænd, Ditmarsken, landsknægte, Poul Laxmand, hertugdømmerne, Firenze, Cosimo de' Medici, Lorenzo il Magnifico, Pazzi sammensværgelsen, Portinari, renæssance, trykte bøger, humanister, fyrster, slaveri, tortur, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Savonarola, Guicciardini, Milano, Ludovico Sforza (il Moro), Venedig, osmanner, Kirkestaten, Napoli, Alonso Borgia (Calixtus III), Rodrigo Borgia (Alexander VI), Cesare, Lucrezia, jubelår, Francesco della Rovere (Sixtus IV), Giuliano della Rovere (Julius II, il papa terribile), de italienske krige, syfilis, Karl VIII, Ludvig XII, Maximilian I, de katolske konger Isabella og Ferdinand, reconquistaen, den spanske inkvisition, conversos, autodafé, Behaims globus, opdagelsesrejser, Columbus, den nye verden, 'indianere', Amerigo Vespucci, Indien, krydderier, prester Jon, Malindi, Mekka, mamelukker, Calicut, skørbug, karaveller, kanoner, Vasco da Gama, Albuquerque, terra do bacalhao, John Cabot, nordboer, Machiavellis 'Fyrsten', Erasmus af Rotterdams 'Dårskabens pris' og Thomas Mores 'Utopia'.

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæmpelse af almuen. Det skete først i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at tage patent på renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kæmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste områder. Det blev starten på hvad der, næsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips søn, Johan den Frygtløse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsøgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det førte til en alliance mellem Johans søn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover prægtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, på et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Søfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forløber for moderne tid. Imens sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grækerne så hellere en turban end en tiara på alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af bøger. Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mægle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som slog ham læsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.

Mention the conquest of England, and the answer is 1066 and William the Conqueror, but fifty years earlier, England was conquered by Cnut the Dane. It came as no surprise. His father, the Danish King Sven Forkbeard, had done the same thing in 1013, but when he died shortly afterwards the country reverted to King Aethelred Unred.But the story goes back much further than that. The populations around the shores of the North Sea are surprisingly homogeneous genetically, and have been so since the Neolithic era. Exchanges of goods, culture, and wives across the North Sea have been going on for millennia, and the oldest Anglo-Saxon poems, like Beowulf, tell of Danish kings in a glorious past.Relations were not always peaceful, and at the end of the eighth century they developed into a religious war. When Christian missionaries destroyed heathen idols and temples, the pagan Vikings responded by pillaging churches and monasteries and trampling on holy relics. It took several hundred years before the last pagans were converted, and in the meantime they had settled on the shores of England and France, in Danelaw and Normandy.Cnut believed that he had a claim on the English throne through his forefathers in the Danelaw and through Edward the Elder, but his North Sea Empire inaugurated the most prosperous and peaceful decades of medieval English history. It crumbled quickly upon his dead, and gave way to a superior Continental culture, but it still has some appeal today, with its simplicity and naivety.