Bøker av Gitte Ahrenkiel

'Wer zuerst kommt, mahlt zuerst' - ein sowohl deutsches als auch dänisches Sprichwort. Die Gedser Versuchsmühle ist ein gutes Beispiel dafür, dass es sich bezahlt macht, vorne mit dabei zu sein. Dass Dänemark viele Jahre führend auf dem Gebiet von Windkraftanlagen war, hat zu tun mit dem Pioniergeist, der in Zusammenhang mit der Gedser Mühle entwickelt wurde. In den Jahren um 1950 hat keiner den enormen Energiebedarf voraussehen können, der als Konsequenz des Wirtschaftswachstums in den 1960ern entstand. Belehrt durch die enorme Knappheit von Waren aller Art einschließlich von Energie während des 2. Weltkrieges, entwickelte der Elektroingenieur Johannes Juul vorausschauend den Gedanken, eine Ressource zu nutzen, die es im Überfluss gibt: Wind. Und die Versuchsmühle von Gedser war – ungeachtet der jetzigen Größenordnungen – zu damaliger Zeit die größte Windkraftanlage der Welt, als sie auf Grundlage von Johannes Juul's Erfahrungen mit anderen Versuchen im Jahre 1957 errichtet wurde. Die Konstruktion ist später als zukunftsweisend erkannt worden, und die technischen Prinzipien der Gedser Mühle sind in modernen Windmühlen weitergeführt worden. Sie wird deshalb nicht zu Unrecht als die "Mutter aller Windkraftanlagen" bezeichnet. Die anspruchslose und effektive Art der Konstruktion ermöglichte eine stabile und betriebssichere Windmühle, was wiederum dazu führte, dass die Gedser Versuchsmühle in das landesweite Kulturprojekt "Kanon for Håndværk og Design" (übersetzt etwa: Im Kanon für gutes Handwerk und Design) aufgenommen wurde. Und dies, obwohl der Vorsitzende des britischen Windenergie-Programms während eines Studienbesuches in Gedser zu Johannes Juul meinte: "Sie hätten die Mühle aber auch etwas hübscher machen können!" Mein Ziel mit dem Kulturprojekt "Kanon" war von vornherein das Beste vom Besten zu erfassen. Die Gedser Mühle gehört zweifellos dazu. Es ist nicht das Aussehen, das in diesem Fall entscheidend ist. Die Gedser Mühle ist für dänische Schüler ein Beweis dafür, wieweit man mit Ideenreichtum und Willenskraft kommen kann. Macht weiter so! Die Welt wartet auf starke Signale! Brian Mikkelsen Mitglied des Folketings (dän. Parlament) Minister mit verschiedenen Portefeuilles von 2001 bis 2011

Bikini, burka og blue jeans. Maskeforbud, elefanthuer og sombreros.Alle er stikord til en beretning, der baserer sig på lige dele fakta og fiktion."Gendarmen huggede til, før nogen rigtigt nåede at fatte det.Kniven skar igennem Chuscos lange kappe og Chusco gav et spjæt fra sig. Et øjeblik troede alle, han havde fået kniven i sig. Chusco troede det også selv, indtil han til sin forbløffelse – og lettelse! – opdagede, at det var kappen, som gendarmen havde travlt med at file i.Det forreste stykke af kappen var allerede skåret af, så kanten, der før havde været få centimeter over jorden, nu i stedet flugtede med Chuscos hofteben.Gendarmen filede hidsigt videre. Chusco var en stor mand og kappen var det også. Der lå mange meter tætvævet uld forude og gendarmen svedte, så det sprøjtede.Chusco stod musestille. Kniven var hele tiden faretruende nær og han havde bestemt ikke lyst til at se sin mandfolke-stolthed perforeret.Lacayo havde imidlertid fået nok. Han vendte sig mod den af gendarmerne, der så mest tilforladelig ud – og bad om at få en forklaring. Det fik han.’I strid med loven. Min kappe ?’ gryntede Chusco og så ned ad sig. Gendarmen var nået hele vejen rundt og det, der var tilbage af kappen – ville med garanti have givet Chuscos østrigske skrædder et slagtilfælde."

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014